Nu er vi allerede i maj måned, og vinteren synes at høre en fjern
fortid til. Det er da lige til at blive glad i låget af. Det bekræfter
REM med Shiny Happy people. Men I bliver nødt til at klikke på linket
til Youtube for at se den.
Harry Potter havde ikke meget at være lykkelig for i de ti år han boede
hos Dursleys. Men mon ikke han er glad for at være James Potter's søn
trods sorg og savn?
Owl City savner også en: Vanilla Twilight.
Det var lidt om tusmørket. Anne Linnet breder sig lidt videre og
indrager stjerner, sol og måne. Det er jo dejligt, vi får lov at låne
dem.
"Time og dag og uge, dem får vi lov at bruge." Men bruger vi dem klogt?
Hvad hvis der ikke bliver en dag imorgen? "If Tomorrow Never Comes."
Det spørgsmål stiller også Ronan Keating sig selv. Her må I også klikke
på Yotube linket.
Men så længe man trækker vejret er der håb. "I'm Still Breathing,"
beroliger Brian Rice.
Det er jo en rigtig god ting at trække vejret. Men hvorfor nøjes med at
overleve, hvis man kan leve? - og benytte sig af de chancer man får.
"Just Say Yes," opfordrer Snow Patrol.
God pointe, for hjertet røber dig alligevel. "The Heart Never Lies,"
bekræfter Mcfly og Harry Potter.
Nej, hjertet lyver aldrig, men mennesket kan forstille sig - og måske
endda ha' et dobbelt-liv, som Abbas Nina Ballerina, der følger sit
hjerte og lever sin drøm ud i weekenden.
Daniel Boone behøver tilsyneladende ikke noget dobbelt liv. En dejlig
søndag er fint for ham. "Beautiful Sunday."
Når man synger om solen, skinner den. Så hvad med at lade Middle of the
Road slutte af med at mane solen frem? Soley Soley.