Vi lægger stille og roligt ud med lidt afslapningsmusik. Enya - Only
Time.
Er der en, der ikke slapper af, Enya eller ej, er det Bamse. Og da slet
ikke, når hans Louise går til bal.
Men det er helt okay at have hver sine interesser, hvis man bare kommer
hjem igen: Daniel Powter, Next Plane Home. Jeg kan især godt lide det
kærlige gensyn mellem far og datter.
Ud fra sådan et gensyn kan man konkludere, at hjertet aldrig lyver.
McFly: The Heart Never Lies. Her i en Harry Potter version.
Fra hjerte regionen skal vi ned i solar plexus.
Det er i hvert fald der jeg føler mig ramt, når jeg hører Saybia med On
Her Behalf. Søren skrev sangen til sin datter, og den var højaktuel på
det tidspunkt, hvor hans kæreste og datterens mor mistede livet i en
tragisk trafik ulykke.
Men nu skal det hele jo ikke være dybt tragisk og grav alvorligt.
Mental As Anything gør i hvert fald sit til at trøste. Her med Live It
Up.
De Nattergale kan altid få rodet sig ud i noget. Her dater de Karen,
men bliver afbrudt af Gurli.
Han har vist lidt problemer med myndighederne, ham den ene nattergal.
Han kan nok ikke, som Akon, klare sig med et "Sorry, blame it on me."
I den forbindelse kunne man spørge, om man kan vaske sin samvittighed
ren.
Og nej, jeg har ikke glemt den gruppe, der tog min musikalske mødom.
Go' gamle Abba får lov at slutte min Top 10 liste for oktober/november
med Thank You For The Music.